General Sales Conditions

Smøremidler – Generelle salgsbetingelser – 1. marts 2016

TOTAL DENMARK A/S

1. Generelt

Dette dokument introducerer TOTAL DENMARK A/S’ generelle salgsbetingelser for smøremidler på det danske marked.

Smøremiddelvirksomheden dækker salg af smøremidler, fast smørelse, kølevæsker, AdBlue og andre bilplejeprodukter eller serviceydelser, der er beskrevet i det gældende produktkatalog.

De generelle salgsbetingelser er gældende, med mindre kontrakten foreskriver noget andet.

Sælger er forpligtet til at behandle ordrer afgivet af personer autoriseret hertil af kunden. Tilbud afgives, og ordrer behandles, forudsat at de pågældende varer, transportmidler og emballage er til rådighed.

Disse generelle salgsbetingelser er gældende fra udstedelsesdatoen, og indtil sælger giver anden besked i en eller anden form.

2. Brug af produkter og anbefalinger

På kundens anmodning kan sælger anbefale, hvilket produkt der skal anvendes. I sådanne tilfælde vil sælgeren give den bedst mulige anbefaling til et egnet produkt i henhold til oplysningerne modtaget fra kunden.  Kunden anbefales at tjekke produktanbefalingen fra sælgeren med bilproducenten.

Med henblik på en sådan service kan kunden kontakte Teknisk Service på teknik@total-dk.com.

For at gøre det nemmere at få råd om anvendelsesmuligheder til biler kan sælger også tilbyde adgang til en internetservice kaldet LubAdvisor®. Denne webside indeholder hovedpunkter om smøring og de smøremidler, som TOTAL anbefaler. Anbefalingerne er ikke udtømmende. Disse data er blevet udarbejdet sammen med OATS Ltd. og bilproducenterne.  Til trods for vores anstrengelser kan der forekomme unøjagtige, forældede eller uegnede data til det pågældende formål. Sælger påtager sig ikke noget ansvar for unøjagtigheder eller udeladelser på denne webside, og enhver beslutning, kunden tager baseret på oplysninger på denne webside, er på dennes eget ansvar og bør tjekkes i forhold til service- og driftsmanualen fra bilproducenten.

3. Priser

Varerne faktureres til den salgspris, som sælgeren har angivet på leveringsdatoen.

Sælger udsteder så ofte som påkrævet et priskatalog, der indeholder detaljer om produktsortimentet, der sælges på det pågældende marked, grundlæggende produktspecifikationer, emballagestørrelser, lagerbeholdning og priser.

Priserne angivet fra en specifik dato annullerer og erstatter tidligere priskataloger og er gældende, indtil kunden får anden besked fra sælger i en eller anden form.

Alle priserne er ekskl. moms, særlige afgifter eller spildolieafgifter og inkl. emballage.

Alle priserne er angivet i kr. pr. liter for smøremidler undtagen faste smøremidler, vaseline, Nevastane-sortimentet og visse marineprodukter, som er angivet i kr. pr. kg. Priserne for sprayprodukter og services som ANAC, ANAC GAS og VISIOSTOCK er angivet pr. stk.

Alle produkterne er klassificeret med en produktkode.

Sælger kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for individuelle prisreguleringer, ændringer i lovbefalede afgifter, råmaterialer, processer, transport og serviceydelser eller eventuelle trykfejl.

Den vejledende salgspris er eksklusive moms, specifikke afgifter eller afgifter for spildolie og inkluderer emballage og pålægger ikke sælger nogen pligt eller udgør nogen indblanding i kundens virksomhed, da kunden frit kan fastsætte sine egne priser.

4. Bestilling

En anmodning om varer vil blive betragtet som en ordre og vil blive leveret, når den er godkendt efter kontrol af kundens solvens og betalingsstatus.

Sælger accepterer at modtage ordrer via telefon, fax, e-mail og enhver anden elektronisk formidling ifølge aftale med kunden.

Sælger tager imod og behandler ordrerne på hverdage fra mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 16.00 og om fredagen fra 8.00 til 15.30, med mindre sælger har meddelt andre forhold.

5. Bestillingsservice på nettet

Sælger tilbyder kunden adgang til en bestillingsservice på nettet 24 timer i døgnet, 365 dage om året.

Denne bestillingsservice på nettet kaldes TOTAL Online og udgør en ny servicekanal udover de eksisterende som telefon, fax og e-mail til afgivelse af ordrer.

Hvis kunden accepterer at bruge TOTAL Online, vil sælger give kunden en adgangskode og brugervejledning for øget sikkerhed og nem brug af internetværktøjet.

Sælger lægger oplysninger på websiden om alternative muligheder for ordreafgivelse, hvis siden er utilgængelig på grund af vedligeholdelse eller reparation.

De priser, der er nævnt på TOTAL Online, er angivet i kr. eksklusive alle afgifter, som beskrevet yderligere nedenfor, og er underlagt samme betingelser som de andre bestillingskanaler defineret i disse generelle salgsbetingelser.

Sælger påminder kunden om, at det er klogt at gemme ordredetaljerne.

Bestilling over Internettet er ikke noget udtryk for prioritering af ordrer til levering og er underlagt samme regler om force majeure som de andre kanaler, som beskrevet nedenfor.

6. Leveringstider og varekontrol

Sælger forpligter sig til at gøre sit bedste for, at varerne leveres inden for aftalt tid.

Alle de varer, der er indeholdt i priskataloget leveres fortoldet (Incoterm 2000 ICC), med mindre andet er aftalt mellem køber og sælger.

Pakkede produkter angivet i priskataloget vil ved bestilling modtaget og godkendt inden 11.00 blive leveret den næste hverdag, hvis de er på lager, undtagen til Bornholm, hvor varerne vil blive leveret inden for to (2) hverdage.

For bulkvarer vil sælger tilbyde kunden en særlig aftale alt efter lastbilruter og kundens behov.

Varekontrol og kvalitetstjek er kundens ansvar og skal foretages ved levering.

7. Minimumsordrer og – leverancer

Minimum ordremængden er fastsat til en (1) æske for pakkede varer og fem hundrede (500) liter for bulkvarer pr. leveringsadresse.

For pakkede varer, hvor ordren er på mindre end 75 kg eller liter, vil kunden blive faktureret for fragtomkostningerne samt et bestillingsgebyr på 150 kr. (ekskl. moms).

For bulkvarer, hvor ordren er på mindre end 700 liter, vil kunden blive faktureret for fragtomkostningerne samt et bestillingsgebyr på 300 kr. (ekskl. moms).

8. Specialleverancer

Leveringsbetingelserne gælder alle varer undtagen de varer, der er angivet under “bestilling” i priskataloget. Sælger kan organisere speciallevering efter anmodning fra kunden. Kunden skal acceptere at betale alle omkostninger forbundet med sådanne specialleveringer.

9. Tankovervågningssystem

Hvis der er installeret et tankovervågningssystem på kundens facilitet, er sælger ikke ansvarlig for at sikre kontrol med varebeholdningen på kundens tank, men kan tilbyde et system, der advarer og anbefaler påfyldning for at lette ordreprocessen.

Et sådant system leveret fra sælger kaldet VISIOSTOCK® er defineret i en særskilt aftale, hvor parternes rettigheder og forpligtelser er beskrevet i detaljer.

10. Kvalitet af produkter og analyser

Sælger påtager sig at levere al den dokumentation, der er påkrævet til certificering af de solgte produkters kvalitet og standarder i form at produktdatablade, sikkerhedsdatablade samt produktcertifikater ved særlige behov (disse mod betaling af et gebyr på 375 kr.). Al denne information er til rådighed hos sælger. Udover disse dokumenter kan kunden foretage sin egen produktanalyse, men i så tilfælde skal kunden betale alle omkostningerne forbundet med analysen.

Sælger kan tilbyde kunden en særlig service vedrørende forebyggende vedligeholdelse med et regelmæssigt analysesystem kaldet ANAC®, der defineres i en særskilt aftale, hvor parternes rettigheder og forpligtelser er beskrevet i detaljer.

11. Reklamationer

Reklamationer fremsat efter kontrol og accept af varerne uden angivelse af et skriftligt forbehold på følgesedlen tages ikke i betragtning.

Reklamationer skal fremsættes omgående efter levering af varerne og senest 3 dage efter levering.

Hvis kunden nægter at modtage beskadigede varer, skal grunden til afvisningen foreligge skriftligt med underskrift på følgesedlen.

Sælger påtager sig ikke ansvaret i tilfælde af tab hos kundens tredjemand eller tab hos kunden forbundet med en reklamation over produktet eller en serviceydelse.

12. Returnerede varer

Hvis kunden ønsker at returnere varerne, skal sælger acceptere dette i henhold til følgende betingelser: Returnering af varer skal aftales skriftligt med sælger i forvejen. Varerne skal returneres senest 6 dage efter modtagelse. Kunden skal informere Kundeservice og angive returkoden modtaget fra kundeservice på følgesedlen. Varerne skal stadig være listet i det gældende priskatalog. Emballagen skal være uåbnet og forseglet. Varerne returneres på kundens ansvar, og kunden skal betale fragtomkostningerne. Kunden kan få tilbagebetalt op til 90 % af ordreværdien og skal betale et administrationsgebyr på 300 kr. pr. gang.

Hvis ovenstående betingelser ikke overholdes, vil kunden ikke få krediteret sine varer.

13. Faktura

TOTAL DENMARK A/S fremsender alle sine fakturaer via vores gratis, elektroniske fakturerings service: DocOnline. Såfremt kunden ønsker at modtage papirfaktura, opkræves et faktura gebyr på 29,- kr. pr faktura (gebyret vil fremgå af fakturaen).

Accept af fakturaen udgør en accept af sælgerens betingelser og vilkår.

14. Afgifter

Kunden skal betale afgifter for produkter, der sælges af TOTAL DENMARK A/S, herunder især C02-afgifter og emballageafgifter pr. vare, som foreskrevet af myndighederne.

15. Spildolie

I samarbejde med ”Oliebranchens indsamlingsordning for spildolie" under EOF (www.eof.dk/Viden/Temaer/Spildolie.aspx) sikrer sælger mulighed for afhentning og miljømæssig korrekt bortskaffelse af spildolie i overensstemmelse med gældende regler.

Sælger fakturerer et spildolie-gebyr pr liter/kg solgt smøremiddel ud over prisen på varerne. Information om ordningen kan findes på vores hjemmeside: http://www.totalnordic.com

16. Betalingsbetingelser

Med mindre andet er aftalt, skal betaling foretages via bankoverførsel til sælgers bankkonto som angivet på faktura senest den 20. i måneden efter den fakturadato som fremgår af faktura. Betalingen skal indeholde oplysning om fakturanummer.

17. For sen betaling

Varerne forbliver sælgers eksklusive ejendom, indtil der foreligger fuld betaling af prisen angivet på fakturaen plus eventuelle renter ved forsinket betaling og andre afgifter, som sælger har krav på.
Ved enhver forsinket betaling vil der blive tillagt renter. Ved overskridelse af de aftalte betalingsfrister ’eller den i fakturaen angivne betalingstermin, beregnes morarente i henhold til gældende regler. Ved fremsendelse af rykker og inkasso beregnes ligeledes gebyr. Beregning sker i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning (Renteloven).

Enhver forsinkelse af betaling af en forfalden faktura, selv en delbetaling, annullerer betingelserne for alle ordrer og gør resterende tilgodehavender forfaldne til betaling. Det giver også sælger ret til at annullere gældende tilbud om fremtidig levering.

18. Force majeure

Sælger er ikke ansvarlig, hvis denne kan levere bevis på at være ude af stand til at opfylde sine forpligtelser, eller hvis opfyldelse heraf er forsinket eller forhindret på grund af force majeure, dvs. enhver begivenhed og/eller konsekvenser af denne, som ikke kan undgås ud fra et rimeligt branchemæssigt eller kommercielt standpunkt, og som den påvirkede part ikke er herre over, herunder følgende tilfælde: Offentligt pålæg eller begrænsning eller overholdelse af et pålæg eller anmodning fra en offentlig myndighed eller en person, der handler for en sådan myndighed, shippingrestriktioner eller grænseproblemer, beslutninger fra domstole, embargo, tvangsudskrivning, mobilisering, karantæne, blokade, ekspropriering eller konfiskering af faciliteter, oprør, krig, erklæret eller ej, borgerkrig, statskup, revolution, piratvirksomhed, terrorisme, boykot, lockout, strejke eller arbejdsmarkedstvist af enhver art, især strejke eller blokering af transport, okkupation af fabrikken og faciliteterne, brand, sabotage, ulykke, eksplosion, ødelæggelse af installationer eller faciliteter, nedbrud af maskiner, afbrydelse af transport eller kommunikation, fysiske og elektroniske skader på servere, mangel på råmaterialer, uafvendelig begivenhed, naturkatastrofer såsom jordskælv, oversvømmelse lynnedslag, tørke, is, frost, brand og epidemi.

19. Intellektuelle ejendomsrettigheder og varemærker

Kunden anerkender hermed, at alle varemærker uanset tilladelse til brug er og forbliver de relevante enheder i sælgerkoncernens ejendom, og at denne hverken har eller kan hævde at have nogle intellektuelle ejendomsrettigheder til nogle varemærker eller produkter.

Kunden forpligter sig til ikke at bestride, nægte eller rejse tvivl om sælgers eller dets associerede virksomheders eksklusive ret til varemærker eller validiteten eller anvendelsen af nogen varemærker på markedet eller i noget andet land og ikke at hjælpe nogen anden med at gøre det.

Indholdet af websiden (titler, billeder, tekst, videoer, brands) og netbetstillingsværktøjet tilhørende sælger forbliver sælgers ejendom. Enhver delvis eller fuld reproduktion af indholdet af nogen proces og system, der findes på supportmateriale, kræver forudgående og skriftlig tilladelse fra sælger. Alle oplysninger, indhold, filer og programmer, der tilbydes via sælgers service, er beskyttet i henhold til dansk og international lovgivning med hensyn til intellektuel ejendomsret og copyright.

20. Lovgivning

Dette salg er i alle henseender underlagt dansk lovgivning.

 

Smøremidler – Generelle salgsbetingelser – 1. marts 2016

X

Ved at fortsætte med at browse dette website, accepterer du brugen af cookies eller andet informationsværktøj til indsamling af besøgsstatistik, for at optimere funktionaliteten af websiden. For mere information og indstilling af cookies.

By continuing browsing this website, you accept the use of cookies or other tracers for statistics of visits to optimize the functionality of the site. More info here .